OM OS

Spejderenhed siden 1924
KFUM-spejderenheden i Frederiksberg Sogn har siden 1924 drevet spejderarbejde for børn og unge i alderen 6-24 år. Enheden startede som 2. Københavnske Division på samme sted og i samme lokaler. Herfra udgik de øvrige Grupper på Frederiksberg.

I lokalsamfund og udland
Arbejdet foregår i lokalsamfundet samt ved ture og arrangementer rundt om i landet – og også i udlandet sammen med andre danske og udenlandske spejdere.

Ulveflokken, Troppen og Seniortroppen
Gruppen har 3 enheder – Ulveflokken, Troppen og Seniortroppen med tilsammen omkring 50 medlemmer. Vi har ugentlige møder i Menighedshuset, hvor vores unge har deres ulve og spejdermøder med aktiviteter både inden- og udendørs. Løb, orientering, pionering, hike og søaktiviteter med kanosejlads.